Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

SFO 2

Paarup Skoles SFO 2
– et fritidstilbud til børn som går i 4. klasse.

SFO2-klubben er fritidsordning for 4. klasserne, der holder til i egne hyggelige lokaler i “Den gamle klubs hus”. 

Paarup Skoles SFO 2, ”Klubben” har en kultur, som er præget af respekt for hinanden og for fællesskabet. Et fællesskab hvor børn og voksne har det sjovt og skaber fælles oplevelser sammen - og hvor børnene først og fremmest har betydning og gør en forskel for hinanden i hverdagen. Et fællesskab som styrkes gennem et bredt udvalg af tilbud og aktivitetsmuligheder, der både motiverer og udfordrer.
Børnene vil opleve, at de kan vælge frit mellem aktiviteter. Samtidig skal børnene erfare, at deres frie valg forpligter og har betydning for dem selv og for fællesskabet.
I SFO2 klubben er der et større frirum til børnene end i SFO ́en.

SFO2


På Paarup Skole har vi udviklet på tilbuddet og 3. klasserne  har nu også mulighed for at være med i Klubben på udvalgte dage. Vi har ligeledes udvidet viften af aktivitetstilbud. Der er dagligt aktiviteter såsom kreativt værksted, køkken & bagning, boldspil & træning på kunststofbanen, gymnastiksal, forskellige sportsturneringer, filteværksted, kurveflet, bordtennis, bålhygge, PS4, kortspil & brætspil, tegneserier, hygge, høre musik og hygge inde og ude.

Særligt for 4. årgang vil der i løbet af året være filmaftener, landskampaftener, grillaften, sodavandsdisco, samarbejde med forskellige sportsklubber, ture ud af huset til skøjtehallen, virksomhedsbesøg, havnebadet, havnekulturfestival mv.
Vi har traditioner med holde julefrokost i december og grillhygge som afslutning op til sommerferien.
I Klubben holder vi husmøder. Husmøder er samlinger med fokus på medbestemmelse, børnenes idéer, fællesskabet og ønsker til klubaktiviteter.

I Klubben vægter vi: 
Nærvær, frirum, venskaber & fællesskaber, hygge, sport og spændende oplevelser!

Klubben er åben hver eftermiddag i forlængelse af skoledagen til kl. 16.45.
 

Klik her for at tilmelde dit barn til SFO 2