Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

MakerSpace Paarup

Paarup Skole er en ROBOTSKOLE. Som en del af Børnene i Robotbyen er Paarup Skole en skole, der vægter teknologiforståelse og digital dannelse højt. Dette gælder alle skolens børn - store og små såvel som drenge og piger.

Paarup Skole har en mission om at etablere et MakerSpace på Skolen, som skal være rum for digital dannelse, teknologiforståelse og digital udvikling for skolens børn i Børnemiljøet - altså klassetrin 0.-5. årgang, børn i alderen 6-13 år.

Vores mål er at skabe et rum, hvor børnene kan udfolde sig personligt og udvikle digitale såvel som teknologiske kompetencer, der styrker skolens fællesskab både på skolen og uden for skolen.

Vi vil understøtte både pigers og drenges møde med den digitale kultur i skolen, for derved at give alle børn lige vilkår i et fremtidsscenarie med et stadigt mere digitaliseret arbejdsmarked og samfund.

Vi vil skabe et fællesskab for både piger og drenge, der kan understøtte deres personlige, sociale og digitale kompetenceudvikling. Vi vil skabe et rum, der giver de mindste skolebørn lige muligheder for at arbejde med digital dannelse såvel som teknologiforståelse - både for drenge og piger.

ms

Vi vil skabe:

- MakerSpace-studio, der skal fordre nysgerrighed, engagement og kreativ udvikling.

- GirlsCodeCamp, hvor piger kan få lov at være nysgerrige og arbejde med teknologier, kodning og digitalitet i et trygt fællesskab.

- Kodning for de mindste, hvor skolen 5-7 årige introduceres for robotteknologi, STEM og digital dannelse.

- WiFive Digital Dannelse, hvor skolens mellemtrin skal arbejde med social navigation og udfoldelse på sociale medier.

- Tek-Elevpatruljer, hvor skolens elever specialiserer sig inden for teknologier, så vi kan udvikle elev-til-elev-hjælp.

- Faglig kompetenceudvikling for både lærere og pædagoger via hands-on og kurser.

 

æ,l,

Paarup Skole har ansøgt og modtaget Metas Community Action Grants fra Facebook:
"Vi er utroligt glade for at kunne løfte sløret for modtagerne af Metas Community Action Grants 2022!

Vi støtter frivillige organisationer og skoler, der er med til at skabe vedvarende værdi og liv i Odense. Det gør vi igennem vores datacenters Community Action Grants-program. Vi støtter projekter, der bruger teknologi til at skabe værdi for lokalområdet, initiativer som skaber meningsfulde fællesskaber både online og offline og projekter, der forbedrer undervisning og uddannelse inden for STEM.

Stort tillykke til modtagerne af dette års Community Action Grants og et kæmpe tak for jeres vigtige arbejde!"

 

-

September 2022
Vores MakerSpace er færdigt! Efter en lang og spændende proces med design, idéer, og brainstorms nåede vi frem til et fantastisk samarbejde med ProCraft Danmark, som er eksperter i at bygge innovative arbejdsmiljøer. I uge 35 og uge 36 gik deres håndværker i gang, og det gik stærkt!
Vores MakerSpace stod færdigt efter blot få dage, og så kunne vi komme i gang med at fylde rummet med både teknologier, midler og kreative oaser.
Vi har nu skabt et nyt faglokale - et nyt SPACE, hvor børnene på Paarup Skole kan arbejde projektorienteret, innovativt og kreativt med både problemløsning og store projekter på tværs af fag. Vi er enormt spændte, og efter en åbningsceremoni glæder vi os til at se, hvordan vi både lærere, pædagoger og elever får brugt vores nye MakerSpace.

MakerSpacekiijkjkl

 

Se en video af vores renoveringsproces - KLIK HER.

 

Efteråret 2022
MakerSpace er åbnet, og det har været en fantastisk start.
Børnene har taget rigtig godt i mod det nye rum, og de mange nye muligheder.

Vi har bl.a. haft hele 0. årgang til leg med kodning med BlueBot, hvor børnene har løst missioner og kodet små robotter.
3. og 6. årgang har haft kursus i Digital Dannelse og Sociale medier, hvor vi har debatteret grænser, misforståelser samt klasseregler for den gode tone på nettet.
4. årgang har været kreative og kodet vores mindste robot, Ozobot, med tuscher, hvilket var en fed dag!

Vores elevpatrulje - som er udvalgte børn fra hver klasse - er startet, og de er godt i gang med at blive mini-eksperter i skolens forskellige teknologier og digitale muligheder. 3.årgang har allerede været med på 0. årgang og være seje hjælpere.

Også de voksne på skolen har været nysgerrige, og der er blevet tegnet snefnug i matematik i Geogebra, som er blevet lavet til klistermærker på vores nye foliecutter. Der er også blevet designet og printet kulisser og plakater til flexugen på vores nye storformatsprinter.

I den kommende tid glæder vi os til at se flere børn og voksne i vores MakerSpace. 
Vi skal bl.a. holde GIRLS CODE CAMP med pigerne på mellemtrinnet 3.-5. årgang, og vi skal arbejde på elevernes IT-kørekort med tastaturtræning med de mindste.

 

s ms gdf
ewww ww wwe
we er mlml
     

 

 

GIRLS CODE CAMP
Vi havde en fantastisk dag med 36 piger fra 3.-4.-5. årgang i går til skolens første Girls Code Camp.
Pigerne mødte op modige og nysgerrige, og vi brugte sammen dagen på at tale om innovation, kreativitet, digital dannelse og teknologier.
Vi dansede, lavede power-perler og kodede med OzoBot og Lego-robotter. Pigerne skrev digitale portrætter og sluttede dagen med grin, smil og nye veninder. 
Vi har lavet en lille video, som I kan se i klassen - eller sammen med jeres børn derhjemme.
Se den her:

https://www.dropbox.com/s/9djr09sxtw54re9/Girls%20Code%20Camp%20Paarup%202022.mp4?dl=0 


Vi glæder os til at tage i mod et nyt hold piger d. 29.11 - og igen næste år. En ny indsats og tradition er skabt på Paarup Skole med Girls Code Camp.

12 121 dsd
qew e23qw wqqew
bbgb ggh wffewr

 

5. årgang i MAKER SPACE
Se lige 5.årgangs flotte juletræer med lys og lyd. I håndværk og design har ungerne på 5.årg. lavet skitser af juletræer og konstrueret snefnug i geogebra. Da forarbejdet var gjort tog vi letbanen ind til vores lokale makerspace, hvor vi fik omdannet juletræskitser til en mangfoldig gruppe træer i programmet Illustrator.. Mens ungerne svedte med de svære detaljer på træerne. Var Jakob i fuld sving med at skære snefnug. Efter et par spændende dage på makerspace kom tiden for at kode micro-bit. Efter et par intense moduler med kodning har vi i mandags fået sat alle 3 klassers juletræer op i læringscenteret, hvor resten af skolen nu kan nyde dem en uges tid. Inden de skal med ungerne hjem.

kjlk oijoik
læmækmk kkkj