Undervisning og Pædagogik
Undervisning og pædagogik er inspireret af principperne bag TEACCH og LOW AROUSAL.
TEACCH - Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped children)
er en speciel pædagogik, som bygger på en meget struktureret pædagogisk indsats over for det enkelte barn.
TEACCH principperne danner baggrund for og inspiration til undervisning og
pædagogisk indsats for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser på Fyn.
LOW AROUSAL - Med Low Arousal tilpasser personalet deres kommunikation, handlinger og krav til den enkelte elev, så barnet undgår at havne i kaos.
HVORFOR BRUGE LOW AROUSAL?
Gennem brug af Low Arousal kan man støtte mennesker med forskellige udfordringer til at bevare eller genoprette low arousal i deres nervesystem, så de undgår at havne i kaos med risiko for voldsomme reaktioner.
- At grundlæggende anerkendelse af og indføling med elevernes (specifikt den enkelte elevs) formåen er en selvfølgelig forudsætning i arbejdet med eleverne.
- At undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i individuelle undervisningsplaner:
Disse undervisningsplaner indeholder mål for den pædagogiske indsats inden for flere kompetenceområder. Skolefaglige såvel som personlig.
- På baggrund af fortløbende observationer/analyser af barnets trivsel, læring og udvikling, arbejdes ud fra målsætninger såvel fagligt som socialt og kommunikativt.
- Folkeskolens fagrække danner grundlag for undervisningens indhold. Der undervises i følge Folkeskolelovens §20, stk.2, det vil sige den vidtgående specialundervisning.
Tydelige rammer:
Hvor foregår det, hvor længe foregår det, præcist hvordan begynder og slutter jeg, hvem er jeg sammen med, hvad skal jeg lave - ved arbejdspladsen, ved legepladsen, ved fællesbordet o.s.v.
Improvisationer og spontane forløb skal som regel være kortvarige og inden for den klart definerede ramme.
Sociale strukturer:
Hvem er jeg sammen med, hvor mange skal vi være med til det, hvordan skal vi gøre det sammen, hvad er vi sammen om, hvem begynder o.s.v. - altså enkle og tydelige sociale regler.
- Den sociale leg: trænes og tilrettelægges så konkret som muligt i overensstemmelse med de enkelte elevers tænkning og sociale handleevner.
Ledergruppen lærer at lege! Generelt sættes børnene på sporet, ellers følger de deres egne vildspor - eller perseverer i fastlåste mønstre.
- At anerkendelse af børnenes oftest særlige fantasier/forestillinger om verden og sig selv, betyder at den sociale læring - opbygning af ny bevidsthed og erkendelse hos eleverne skal trænes og erfaring i konkrete handlinger,
- At forståelsen af, at mange elevers kaotiske tilstande og mulige vrangforestillinger, vanskeligheder med at skelne mellem fantasi og virkelighed/angst o.s.v., betyder at vi hindrer volds- og krigslege/vold- og krigsmedier som sådan. Vi fremmer lege og beskæftigelser, der er virkelighedsnære. Hensigten er at anvise frem for at korrigere! At lære børn at lege konstruktive, konkrete lege og dermed skærme dem mod angstprægede fantasiforestillinger.
- Forudsigelighed: anvis vejen - frem for at korrigere fejlene, giv tydelige og klare (enkle) beskeder, forbered barnet, det giver tryghed, giv klare handleanvisninger, så barnet ikke kommer i tvivl om din hensigt/troværdighed
- Opbygning af selvtillid, selverkendelse og selv-anerkendelse af egne styrkeområder, vanskeligheder og forståelse for egne og fælles værdier og muligheder,
- Klargørelse af realistiske succeskriterier: hvad kan jeg, hvad kan jeg lære, og på hvor lang tid. Hvem skal jeg lære det med og hvordan. Eksempelvis i centerklasse, i normalklasse eller i praktik, i fritidsordningen m.m.
- Visuel styring/organisering. Skriv og tegn hvad, der skal ske. Enkle ark med tydelige ord/symboler/piktogrammer eller tavle/kalenderbog/skema/almindelig tekst guider eleven og støtter eleven i fastholdelse af mål, mening i de faglige processer,
- Organisering af socialt samspil: brug visuelt materiale, "ord forsvinder - billeder binder", som støtter kontinuiteten såvel vedrørende mening som vedrører handling. Eleven skal lære selv at medvirke i udvikling af personlige og sociale strategier. Elevens bog handler om såvel personlige, sociale og faglige mål.
Metodeeksempler:
- Konkluderende samtaler: Enhver væsentlig samtale, som indebærer tolkning/mening/indsigt/ønsker og mål bør have en tekstlig konklusion, i elevens "sociale bog", som også kan være en del af uddannelsesbogen.
- Sociale historier anvendes for at udvikle elevens sociale bevidsthed og handleevne.
De er personlige, beskrivende, perspektiverende og selv-anerkendende. Fastholder meningen i handlinger og livsforhold.
- Visuelt pædagogisk værktøj - tegneserier/rækkefølger - anvendes ved sociale konflikter: tegn hvad der sket, hvem sagde hvad, hvad sagde du, hvad gjorde du, hvad tænkte du (tale- og tankebobler) tegn ny serie med ændringer: hvad kan du gøre næste gang o.s.v.
- KAT-Kassen - undervisningsmateriale i Kognitiv og Affektiv Træning, hvor sammenhængen mellem tanker og følelser og de handlinger, som er i overensstemmelse dermed udvikles, individuelt og i gruppen.
- Aftale-ark - Eleven laver sammen med læreren et forløb, som trænes. Aftalen kan f.eks. gå på ikke at skubbe til andre. Visuelt anskueliggøres det: jeg øver mig og tjekker: så mange gange har det kunnet lade sig gøre i 10-frikvarteret, i dag, i denne uge o.s.v.
- Følelsesneutral dialog - undgå som grundregel at bruge følelsesmæssig involvering i lærer-/elevforholdet respekter elevens følelser og tænkning og anvis konkrete nye handlemuligheder tilsvarende vedrørende elevernes indbyrdes relationer - undgå tyngende værdiladninger, som f.eks.: Peter bli'r da ked af det, når du ...., du må da kunne forstå at..... Lad eleven se, at Peter er ked af det, lad Peter sige, at han er ....., find forslag til konkrete ændringer/regler, som anerkendes af begge parter. Skriv ned og tegn, for at fastholde erkendelse og handlemuligheder.
- En meget aktiv lærer-/pædagogrolle - en tydelig fleksibel og nærværende personlighed, som mestrer et nuanceret samspil og en klar og tydelig kommunikation. Det er væsentligt at formidle undervisning/udviklingshjælp i en anerkendende, autentisk, glad og varm atmosfære.
- Styrkelse af logisk erkendelse - følelsesesreaktioner bearbejdes kognitivt - det vil sige via tænkningen, da den følelsesmæssige bearbejdning generelt er meget vanskeligere for eleverne. Følelsesmæssig involvering/følelsesreaktioner forvirrer, og risikerer meget nemt at skabe grobund for kaos/usikkerhed/angst/panik hos hovedparten af eleverne.
- Kognitiv social træning - og affektiv træning er fundamentalt. Underviseren sikrer via øvelser i dramatimen - i dansktimen - individuelt og/eller i grupper - at eleven hele tiden relaterer al indlæring, fagligt som socialt, til sig selv og kammeraterne - udvikler den personlige indsigt (såvel indlevelses- som indfølingsevne) og handleevne og de sociale kompetencer.
- Sansemotorisk udvikling - den enkeltes kropsbevidsthed skal styrkes, og arbejdet med eventuelle perceptuelle og organiske vanskeligheder prioriteres højt i motorik, svømning og idræt. Fysio- og ergoterapeutisk konsulentbistand inddrages i arbejdet med den motoriske udvikling.
- Praktisk arbejde/kreative fag er en del af undervisningen - en bred vifte konkrete muligheder prioriteres generelt og individuelt.
- Praktikophold og arbejdskendskab gennemføres, når det er aktuelt for eleverne. Tilrettelægges individuelt og gruppevis.
- Udslusning til videre forløb - andre skoleformer/arbejde m.m. er en særdeles vigtig del af arbejdet i de ældste grupper. Opfølgning og videreformidling efter endt skolegang er begrænset.
Lærerprocesserne i undervisningen er individuelle, basisprincipperne i undervisningen har til formål at støtte den personlige og sociale udvikling.
Formålet er en helhedsudvikling, hvor det at lære og være i tilværelsen skaber livskvalitet, derfor tæt sammenhæng mellem skole og SFO.
De individuelle undervisningsplaner, der skal rumme overensstemmelse mellem skolen, fritidsordningen og i forståelse med forældrene.At der kan skabes en så god overensstemmelse som overhovedet muligt mellem lærere/pædagoger og forældre - med eleven i centrum! Samarbejdet og samværet mellem eleven, forældrene, psykologen, læreren og pædagogen m.fl. anerkendes og udvikles.
Hver enkelt elev er unik og udviklingshjælpen er specifik og individuel.