Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

Trafikpolitik

Trafikpolitik og Skolepatrulje

Skolepatrulje

På Paarup Skole har vi en velfungerende skolepatrulje, der hver eneste morgen står klar med gule veste og vejviser-slikkepinde til at guide børn og forældre i trafikken på Paarupvej foran skolen.

Skolepatruljen består af elever fra 6. årgang, der får oplæring og kursus i at være en del af skolepatruljen. Vores skolepatrulje-kontaktlærer sørger hele skoleåret for at skolepatruljen fungerer. Når man er med i skolepatruljen bliver man desuden del af et fællesskab, hvor man hjælper hinanden, tager i biografen sammen og slutter skoleåret af med en tur til LEGOLAND


Cykelscore

Paarup Skole er med CykelScore som er en kombination af motion, fællesskab og konkurrence, der styrker trivslen, sundheden og sammenholdet på skolen. Alle elever har mulighed for at få en chip som sættes på cyklen – og hver dag registrerer en tæller ved cykelstativerne, om man har cyklet i skole. Jo oftere man cykler, jo større er chancen for at vinde præmier i det virtuelle lotteri. Hver måned har vi fornøjelsen af at dele adskillige præmier i form af biografbilletter og gavekort ud til børn på på Paarup Skole fra CykelScore. Sidste skoleår blev 4.a ”Årets cykelklasse” i Odense Kommune – og vandt en tur til LEGO-house.