Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

Børnene i Robotbyen PIT

IT-Kompetenceudvikling
 

At styrke teknologiforståelse, it-skaberkompetencer og digital dannelse

På Paarup Skole er det vores vision og mål at skabe et samspil mellem it og didaktik.
Gennem et samlet kapacitetsløft på alle niveauer vil vi have fokus på generel teknologiforståelse og digital dannelse. 
 
Paarup Skole har prioriteret tid og ressourcer på en samlet kompetenceudvikling hos både personale og elever. PIT, som er en sammensat gruppe af Pædagogiske IT-vejledere, er skolens ansvarlige indsatsgruppe, som har til mål at udarbejde og implementere en didaktisk IT-indsatsstrategi.  
 
Vores skole har et ansvar for at ruste den enkelte elev til at begå sig i et stadigt mere digitaliseret samfund. Målet er, at vores elever skal kunne skabe kreativt med digital teknologi og ikke blot være brugere af den. Vores indsats vil give eleverne en forståelse af teknologiens byggeklodser. De skal kunne gå kritisk og analytisk til udviklingen og derigennem blive skabere af teknologien.  For at opnå ovenstående er det ligeledes vores mål at ruste lærernes og personalets kompetencer til at bruge it i undervisningen. Vi vil kvalificere den pædagogiske og didaktiske anvendelse af it. 
 
Personalets og elevernes fortrolighed med og kompetencer inden for digitale ressourcer har betydning for, om de oplever positive effekter af digitale ressourcer. 
 
Konkret vil PIT gennemføre forskellige IT-indsatser, som involvere både elever og personale, og som vil øge deres teknologiske og digitale kompetenceudvikling. 
 
Vores indsatser vil være årgang- og teambaseret kompetenceudvikling gennem konkrete forløb og praksisforankring. Vi vil som konsulenter tilbyde og gennemføre forskellige skræddersyede forløb, der har til formål  at øge både elevernes og personalet kompetencer, for at de herefter vil være i stand til at fortsætte arbejdet med den digitale didaktik. 
 
Et skift i fokus fra digitalisering for digitaliseringens skyld til digitalisering for at skabe kvalitet. 

pit
BørnemiljøUngemiljø
Skolens vision for børnemiljøet er at arbejde med digital dannelse samt at skabe en interesse og motivation for brugen af teknologi og it hos eleverne. De skal opleve teknologi gennem leg, læring og kreativitet, for derigennem senere at kunne blive kompetente brugere og skabere af teknologien. I ungemiljøet skal arbejdet med robotter og robotteknologi understøtte elevernes kendskab til brugen af it i samspil med fagligt stof. De skal planlægge, udføre og samarbejde. Desuden skal eleverne få en forståelse for, hvordan de fremadrettet kan tænke teknologien ind i deres skolearbejde - her tænkes især på naturfagsprøven. 

PIT-Elevpatrulje

På Paarup Skole har vi en PIT-Elevpatrulje; en sammensat gruppe af elever fra både
Børne- og Ungemiljøet samt Centeret. Patruljen vil bestå af 6-9 elever fra hver årgang fra 1.-5. årgang.

Eleverne vil af PIT få uddannelse og vejledning i forskellige digitale kompetencer, som gør dem i stand til at agere som frontløbere for brugen af teknologi i undervisningen.
Fordelen for eleverne i elevpatruljen er, at de vil øge deres teknologiforståelse og digitale kompetencer samtidig med, at de vil føle et ansvar og ejerskab for brugen af klassens teknologi.
Derudover vil PIT afholde en årlig fællesskabsdag for patruljen som en belønning for deres hjælp og arbejde; det vil være forskellige sociale aktiviteter såsom biografture og fællesspisning. 

 

pit

 

Du kan læse mere om Paarup Skoles vision og indsats for arbejdet med teknologiforståelse og digital dannelse i følgende dokumenter:

 

Dokumenter

Paarup Skole It og teknologi

Shape Created with Sketch.

Paarup Skole Elevpatrulje

Shape Created with Sketch.